Tankeskræmsler

Limfjordsteatret

Nogle forestillinger kan være sværere at beskrive end andre. Er der en handling..? tja måske, men det betyder ikke, at forestillingerne ikke kan bevæge os og sætte den gode gamle eftertanke i sving. Sådan er det med Tankeskræmsler. Det er en musikalsk og poetisk forestilling om alt det som kan fylde i en tid, hvor vi får input af alle slags og fra alle sider. Det gode og det sjove. Det triste og det forfærdende. Det sætter tankerne i gang, og det er de tanker, som i forestillingen finder sit musikalske liv i et sanseligt landskab, som måske til allersidst giver sin egen mening.

Læs mere om forestillingen og Limfjordsteatret her.

Forestillingen spillede under andet navn og i andet setup som et event under Kulturmødet 2024. Efter at have set forestillingen skrev journalist og anmelder Merete Just på Facebook:

”Kulturmødets ultimative højdepunkt (…) En meget stor oplevelse, der kalder på alle superlativer. Ordene hoppede og dansede elegant sammen med et righoldigt udvalg af (sinds-)stemninger i de velkomponerede musikstykker. Det var en gigantisk oplevelse at overvære en så imponerende og meget krævende præstation af så fremragende, engagerede, talentfulde og professionelle folk.”

SKUESPILLER, SANGER, SANGSKRIVER & MANUSKRIPT: Lasse Popp

MUSIKER: Bastian Popp

INSTRUKTION: Gitta Malling

TEKNIK: Mads Bjerregaard Nielsen

STØTTET AF: Statens Kunstfond

Tidspunkt

28. april 2027 kl. 20.00

Spillested

Teatret OM, Buen 15, 6950 Ringkøbing

Billetter

Standard: 150 kr.

Pensionist: 100 kr.

Børn/unge under 26 år: 100 kr.

Gruppe min. 10 personer: 125 kr.