VELKOMMEN TIL TEATERSÆSON 25/26

Ringkøbing Fjord Teater er en forening, som arrangerer scenekunstforestillinger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vi søger at give forskellige scenekunstoplevelser på højt kunstnerisk niveau til en bred del af befolkningen, unge og ældre. Vi vælger forestillinger fra scenekunstproducenter, som har noget på hjerte. Og vi søger gerne det skæve, det horisontudvidende, det tankevækkende og det nyskabende. Foreningen har ikke egen scene og spiller primært på Teatret OM og Vestjyllands Højskole.

GENERALFORSAMLING

Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling:
Torsdag d. 18. september kl. 16.30 – 18.00
på Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing

Her er der bl.a. mulighed for at stille op til teaterforeningens bestyrelsen. Vi har altid brug for nye kræfter, og det kræver hverken særlige erfaringer, kompetencer eller tid – sålænge du interesserer dig for teatrets verden og har du lyst til at være med til at bringe teater til Ringkøbing-Skjern Kommune. Vil du høre mere om hvordan det er at være i bestyrelsen, så kontakt forperson Nina på mail hulgaard.nina@gmail.com eller mobil 28 78 68 57.