OH, JOSEPHINE

– AF DET FLYDENDE TEATER / TEATERGRAD

I foråret 1928 lander et fly fra Paris på dansk jord med verdensstjernen, sangerinden, danseren og det feministiske ikon Josephine Baker. Herfra eksploderer den danske kulturkamp og Danmark bliver aldrig det sammen igen.

OH, JOSEPHINE er et musikdramatisk portræt af Danmark i fortid og nutid. Med en blanding af nykomponeret jazz og 1920’ernes ikoniske musik følger forestillingen den amerikanskfødte franske danser og sangerinde Josephine Bakers besøg i København. Vi er med til hendes koncerter, og ser hendes venskaber og dybe konfrontationer med den danske kulturelite. Vi følger i Bakers musikalske spor og portrætterer de bølger, hun satte i gang med sin hudfarve, køn og optræden på de danske varietéscener. Publikum kommer med på en rejse fra 1928 og helt frem til 1945, hvor alle aktører i den danske kulturkamp enten er blevet radikaliseret, paralyseret eller udslettet af den hærgende verdenskrig.

Parallellerne mellem 1920’erne og vores samtid i 2020’erne er rystende. Retorikken er måske nok ændret, men grundlæggende står vi som samfund over for mange af de samme udfordringer; efterdønningerne fra en dødelig epidemi, økonomisk ustabilitet, spirende nationalisme, heftige køn- og racediskussioner, stigende flygtningestrømme og ikke mindst udsigt til en potentiel ny verdenskrig på europæisk jord. I 1920’erne styrede samfundet direkte mod afgrunden, i 2020’erne har vi stadig mulighed for at lære af historien og handle.


MEDVIRKENDE: Malou Takibo, Luise Kirsten Skov, Marie Louise von Bülow, Hans Find Møller og Rolf Hansen

DRAMATIKER: Thomas Markmann / INSTRUKTØR: Pelle Nordhøj Kann / SCENOGRAF: Nikolaj Heiselberg Trap / KOREOGRAF: Gunilla Lind / KOMPONIST & SANGTEKSTFORFATTER: arie Louise Von Bülow / KOSTUMEDESIGNER: Olivia Hetman / LYSDESIGNER: Flora Pelle Brandt / LYDTEKNIKER: Ingvild Njølstad Skadsel / PRODUKTIONSLEDER: Josefine Bitsch / KREATIV PRODUCENT: Christine Worre Kann

Tidspunkt

30. august kl. 20.00

Spillested

Teatret OM, Buen 15, 6950 Ringkøbing

Billetter

Standard: 150 kr.

Pensionist: 100 kr.

Børn/unge under 26 år: 100 kr.

Gruppe min. 10 voksne: 125 kr. pr. billet

Der tillægges billetgebyr på 10 kr.