LILITH – VERDENS FØRSTE KVINDE

Livingstones Kabinet

Gud skabte Adam og sagde ‘Det er ikke godt for mennesket at være alene’. Derfor skabte han Lilith. Lilith nægtede at underlægge sig Adam, og blev smidt ud af Paradisets Have. Hun blev kaldt dæmon og levede udstødt blandt tidsler og nælder i stormændenes kongeriges ruiner, sammen med bukketrolde, hyæner og pilslanger.

Inspireret af den gamle myte om Lilith har Livingstones Kabinet skabt en moderne, højaktuel forestilling om kvinder, køn og magt.

I et syret David Lynch univers føres vi ind i myten om dæmonen, hundjævlen – den ultimative slemme pige, som samtidigt er enhver mands drøm og skrækscenarie. Hende der dukker op i mænds drømme og får dem til at komme i bukserne om natten, hende, der dræber spædbørn, lever et promiskuøst seksuelt liv og nægter at underlægge sig patriarkatet.

For Lilith accepterer ikke præmissen om at være underdanig. Hun mener hun er skabt ligeværdig til Adam, ”Vi er hinanden lige, eftersom vi begge er skabt af den selv samme jord” og forventer, at hun og Adam kunne skiftes til at være øverst og til at bestemme. Gud prøver i første omgang at tale fornuft med Lillith og sætte hende på plads, men hun kommer af vanvare til at udtale Herrens navn og så ryger kasketten af Vorherre og han smider hende ud af Paradisets Have.

Siden 1970’erne har kvinder i den vestlige verden forsøgt at generobre navnet Lilith i feminismen og den frie seksualitets navn. I forestillingen ’Lilith’ går Livingstones Kabinet et skridt videre og udfordrer den patriarkalske tankegang og de mandlige fortællinger som gennemtrænger såvel mænds som kvinders tankegange og handlinger. For det er ikke kun kvinden der er underlagt det patriarkalske samfund.


MEDVIRKENDE: Amia Miang, Kristina Sørensen Ougaard & Pete Livingstone / ISCENESÆTTELSE OG LILITHS STEMME: Nina Kareis / KOREOGRAF: Adelaide Bentzon KOMPONIST: Pete Livingstone / TEKSTER: Kareis & Livingstone, Betty Jean Newsome, Bibelen, Andrea Rita Dworkin, Elliot Rodger / SCENOGRAFI & KOSTUMER: Dorte Holbek / LYSDESIGN: Magnus H. K. Hjortlund / LYSKONSULENT: Michael Breiner / LYDDESIGN: Rasmus Månsson / KOSTUMIER: Pille Behrendt / BYGGER: Johan Brandt Valentin Richardt / PRODUCENT: Anny Neel Dirchsen / PRODUKTIONSLEDER: Freja Forsman / PR & MARKEDSFØRING: Art Attack Aps / GRAFIK: Helle Riis Jensen / FOTO: Miklos Szabos

Tidspunkt

21. marts 2025 kl. 20.00

Spillested

Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing

Billetter

Standard: 150 kr.

Pensionist: 100 kr.

Børn/unge under 26 år: 100 kr.

Gruppe min. 10 personer: 125 kr.