FISHTAIL
– AF Animani
Skal man forvandle sig til ideen om et menneske, for at opnå kærligheden?
FISHTAIL er non-binært teater, der kombinerer fiskehaler, dukker og moderne dans, dertil nyskrevne tekster af forfatter og dramatiker Bjørn Rasmussen.
Med afsæt i H.C. Andersens selvbiografiske eventyr om Den Lille Havfrue vil forestillingen dykke ned i den personlige forvandlings fortælling – om den ensomhed der opstår når man ikke bliver set, som den man er. Når man er et ubestemt sind i en bestemt krop.
Med havfruen som objekt sætter forestillingen fokus på kønsidentitet og forsøger at skabe et reflektivt frirum til genovervejelse af de gamle kønsrollemønstre. Et dukke-teatralsk oprør mod køns- og seksualitetsnormer, fordi vi mener mennesker har brug for at blive mødt af, og møde, fortællinger der kan udvide de køns-stereotyper mange ikke længere kan finde sig selv i, eller som opleves som snævrende.
En danser, en skuespiller og en dukkefører tager publikum med ned under havoverfladen i et scenografisk fiskenet af hvidt brude-tyl. Her udspiller sig fragmenter af en historie omkring at være ung og vildfaren i sin egen krop. En sanselig fortælling om at søge tryghed i havet og nære håb om skæl-belagte kærlighedsdrømme.
Teksterne af den prisbelønnede forfatter og dramatiker Bjørn Rasmussen, væves ind og ud mellem de kalejdoskobiske scene-billeder.
DANSER: Marcus Alexander Roydes
SKUESPILLER: Troels Kortegaard Ullerup
DUKKEFØRER: Astrid Kjær Jensen
ISCENESÆTTER: Johan Sarauw / KOREOGRAF: Ida Katinka Fridan Pedersen / DUKKEMAGER: Line Gringmuth Aagaard / KOSTUMIER: Line Lund Bak / KREATIV KONSULENT: Mads Ananda Lodahl / Scenografi, Lys og produktionsleder: Victor Nuno Lyse / DRAMATIKER: Bjørn Rasmussen / KOMPONIST & LYDDESIGNER: Emil Assing Høyer / LYDASSISTENT: Christian Hørby Rasmussen / GRAFIK: Elena Biner / FOTO/VIDEO: Anders Nydam
Tidspunkt
25. oktober kl. 16.30
25. oktober kl. 20.00
Spillested
Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing
Billetter
Standard: 150 kr.
Pensionist: 100 kr.
Børn/unge under 26 år: 100 kr.
Gruppe min. 10 personer: 125 kr.
Skole eller gymnasium? Læs mere om særpriser her
Der tillægges billetgebyr på 10 kr.
Langt ude i havet er vandet så blåt, som bladene på den dejligste kornblomst
Som enhver fisk i havet er også min mave fuld af skrald og plastik
Og så klart som det reneste glas
Men det er meget dybt, dybere end noget ankertov når
Som ethvert eventyr ender, ender også jeg i dine sår
Der er fundet en knogle og ingen kan se hvor den er fra
Mange kirketårne måtte stilles ovenpå hverandre
Jeg skraber min isse, jeg fletter mit hår for din verden
Dernede bor havfolkene.