at dele et liv
– AF KULTURMARKT / DET KOMMENDE TEATER
EN KOMEDIE OM OS ALLE SAMMEN. En historie om to menneskers fælles liv. Fra det første møde, over kriser og sejre og helt almindelige tirsdage. Der kastes lys på vores måde at være sammen på, misforståelser, fortalelser og forventninger. Det er genkendeligt og morsomt og giver med garanti stof til samtaler.
Publikum skaber forestillingen sammen med skuespillerne, idet publikum er med til at afgøre, hvilken rækkefølge scenerne i forestillingen spilles i. Derved får de en unik oplevelse hver aften. Scenerne forbliver de samme, men oplevelsen af dem og deres betydning forandres afhængig af rækkefølgen, fordi de ses med (eller uden) viden om, hvad der sker efterfølgende eller forud.
Om forrige co-produktion mellem Kulturmarkt og Det Kommende Teater skrev pressen:
“En flot præstation (…) de to skuespillere havde en fortræffelig flot mimik og fortællende kropssprog. (Midtjyllands Avis)
“Morsomt og skarpt… morsom sprød underspillet og fin replikbehandling, god energi og et levende, nærværende kropssprog.” (Århus Stiftstidende)
AF OG MED Mette Rønne og Søren Ruby / KONSULENT Anders Brink Madsen / UDVIKLET i samarbejde med Daniel Lill / DRAMATURG Ditte Bichel / FOTO Per Pedersen (foto8600.com) / PRODUCENT Kulturmarkt og Det Kommende Teater
Tidspunkt
1. februar kl. 20.00
Spillested
Teatret OM, Buen 15, 6950 Ringkøbing
Billetter
Standard: 150 kr.
Pensionist: 100 kr.
Børn/unge under 26 år: 100 kr.
Gruppe min. 10 personer: 125 kr.
Der tillægges billetgebyr på 10 kr.
Fotokredit: Frederikke Brostrup