Forræder

Vi må desværre aflyse forestillingen

16. september 2021 kl. 20.00 på Teatret OM: Randers Teater med: FORRÆDER.

2. verdenskrig buldrer derudad. Hitler har besat store dele af Europa og sender nu millioner af soldater østpå for at kæmpe mod russerne. I en blanding af eventyrtrang, idealisme og rastløshed melder de to barndomsvenner Karl og Mikkel sig frivilligt under tyskernes faner og drager østpå til det, de tror, vil være en kortvarig udflugt fuld af storslåede sejre og opmærksomhed fra unge damer, der ikke kan stå for en flot uniform.

Men eventyret bliver til et mareridt. Krigens virkelighed og den russiske vinter rammer dem som en tordenhammer, og inden længe befinder de sig i en ekstrem og nådesløs overlevelseskamp, der sætter deres venskaab på en altafgørende prøve med fatale konsekvenser for dem begge.

“Forræder” er en forestilling om forførelse, krig, venskab – og det ultimative forræderi.

NOMINERET TIL ÅRETS REUMERT 2021 FOR BEDSTE MANUSKRIPT

Se trailer fra forestillingen HER

Køb billetter på rfteater@gmail.com eller ring på 40 43 44 09