Et Juleeventyr

14. december 2022 kl. 20.00 på Teatret OM

Teatret Møllen: Et Juleeventyr

Et nærværende portræt af Charles Dickens verdenskendte pengepuger.

Ole Sørensen er Ebenezer Scrooge i Teatret Møllens ET JULEEVENTYR. Det er historien om Charles Dickens sure, gamle gnier, der kun lever for at tjene penge, og som hader julen for et godt ord. Hr. Scrooge bliver dog tvunget til at revurdere sit liv og sine valg i tilværelsen, da han natten til den 25. december pludselig står overfor et skæbnesvangert møde.

I Teatret Møllens version bliver staffagen barberet væk. Helt i romanens ånd bliver ET JULEEVENTYR til en intim oplevelse, hvorvi kommer ind under huden på Ebenezer Scrooge og dykker ned i forretningsmandens slørede livshistorie. Det bliver en eftertænksom og tankevækkende juleforestilling for hele familien.

Se video fra Teatret Møllen HER

Foto: Søren Hasselgaard Skaanning

Køb billetter på rfteater@gmail.com eller ring på tlf. 40 43 44 09